VELKOMMEN TIL A/B SKOVHØJENE

Andelsboligforeningen Skovhøjene ligger i et skovområde nær Silkeborg og er med sin placering midt i det jyske højland særdeles centralt beliggende.

Naturen, der omkranser Skovhøjene, er et kapitel for sig. De mange søer giver sammen med de vidtstrakte skovområder helt unikke muligheder for naturelskere og fritidsfolk.
Er man til en stille kanotur på Gudenå, eller holder man af at fiske, giver de mange vandløb og søer perfekte betingelser.

Andelsboligforeningen er beliggende i Resenbro med ca. 7 km. til Silkeborg centrum og ca. 8 minutters kørsel til motorvejen.